I har måske undret jer over at han endnu ikke har gæstet os, men nu kan vi endelig invitere en af Danmarks mest anerkendte og produktive forfattere, der bor i og skriver om byen Århus.
Svend Åge Madsen debuterede i 1963 med romanen Besøget, siden er det blevet til mere end 50 værker fra forfatteren, der også har været husdramatiker ved Århus Teater. Senest kom romanen ”Mange sære ting for” og e-mail korrespondancen ”Når man mailer” (2009).
Svend Åge Madsen skaber i sine romaner et forunderligt og fantastisk univers, så vi er sikre på at det bliver en spændende aften.