Erling Jepsen er født og opvokset i Gram i Sønderjylland og debuterede i 1977 på Radioteatret med hørespillet Kirks med kniv og Gaffel, og har siden levet af at skrive dramatik.

I 1999 debuterede Erling Jepsen som romanforfatter på Borgens forlag med romanen Ingen grund til overdramatisering.

Når Erling Jepsen skriver, bliver der ikke lagt fingre imellem, og der bliver luftet mange skeletter fra barndomshjemmets skabe, så man både græder og griner.

Flere af forfatterens romaner er filmatiseret, senest Frygtelig lykkelig, der nærmest løb med alle priser ved den netop afholdte Bodilprisuddeling.

Debut: Ingen grund til overdramatisering (1999)

Har ud over dramatik bl.a. skrevet:
Kunsten at græde i kor (2002)
Frygtelig lykkelig (2004)

Nyeste roman: Med venlig deltagelse