6. september kl. 19: Katrine Marie Guldager:

Mød Guldagers vrede kvinder - “Birgithe med th” og andre romaner

Om forfatteren

Katrine Marie Guldager (født 29. december 1966 i Ordrup) er en dansk forfatter, og hendes debut var digtsamlingen Dagene skifter hænder fra 1994. Hun er kendt for sine noveller og en række bredt anlagte romaner som for eksempel, “En uskyldig familie”. De senere år er hun begyndt at skrive kortere romaner som for eksempel “Bjørnen”.

Katrine Marie Guldager flyttede med sine forældre til Afrika, da hun var tre år gammel. Da hun var seks år gammel, kom de tilbage og slog sig ned i Danmarks første bofællesskab, Sættedammen. Katrine Marie Guldager er cand.phil. i dansk fra Københavns Universitet og desuden tidligere elev på Forfatterskolen. Efter at have boet alene på Frederiksberg i nogle år, bor hun nu på Amager sammen med sin mand.

Katrine Marie Guldager er student fra Gentofte Statsskole i 1985.

Uddrag fra Wikipedia 

Om bogen

Birgithe bærer ikke over – hun bærer nag!

Hun er folkeskolelærer, holder af Tove Ditlevsen og har en stærk afsmag for samfundsmaskinens amokløb. Hun er mor til tre, virkelig dårlig til at køre bil, kolerisk og er træt af altid at være den, der skal holde sammen på familien.

Da Birgithes mor dør, rydder hun og ikke hendes psykisk skrøbelige søster huset. Hun forestiller sig, hvordan hun bugserer al inventar ud i haven og brænder det hele af, men da hun først er alene i det store, tomme hus, melder sorgen sig med fuld styrke. Og så banker fortiden pludselig på.

Katrine Marie Guldagers bog ‘Birgithe med th’ er en humoristisk, rørende fortælling om en desperat kvinde midt i en dybt kompliceret og helt almindelig familiekonstellation. Det er en roman om at være på krigsstien på jobbet, i familien, i supermarkedet og trafikken, samt en fortælling om at forsone sig med både sorg, vrede og sin egen historie.

Fra Saxos beskrivelse

Billetter

Ca. en måned før arrangementet får medlemmer en e-mail med link til køb af billetter.

8 -14 dage før får ikke-medlemmer, der er på mailinglisten, et link til køb af billetter.

0 kommentarer