Kom og mød Kathrine Lilleør

Kathrine Lilleør (f. 1964) er cand. theol., ph.d. og sognepræst ved Slagslunde og Ganløse Kirker. Hun har siden 1996 skrevet anmeldelser, kommentarer og klummer til Berlingske Tidende, og er kendt som en engageret politisk kommentator, foredragsholder og tidligere medlem af Etisk Råd.

Kathrine Lilleør tog teologisk kandidateksamen fra Københavns Universitet i 1991, hvorefter hun var sognepræst ved Risbjerg Kirke i Hvidovre (1993-1999). Hun har været ansat som sognepræst i Slagslunde og Ganløse Sogn siden 1999. Hun var fra 2002 til 2006 medlem af Etisk Råd og var formand for Grundskolerådet 2003-2005. Derudover har hun været formand for en række udvalg nedsat af Undervisningsministeriet. I 2007 blev hun medlem af regeringens demokratikanonudvalg.

Hendes ph.d.-afhandling om H.C. Andersen, Eventyrenes vidtlysende blink udkom i 2006, hvor hun også udgav en debatbog sammen med Naser Khader, Tro mod tro. I 2009 udkom hendes bestseller “Kvinde, hvorfor græder du”, og i 2011 “Liv og ledelse” om erhvervsmanden Lars Nørby Johansen. Lilleør er fast kommentator i Berlingske Søndag.

I anledning af at Kathrine Lilleør fylder 50 år i år, udgiver forlaget Bianco Luno bogen: Lilleør!

– 50 meninger til tiden.

Tilmelding

Der er udsolgt